Naturfag

En undervisningsblog University College Syd

4.12.08

Landart

Temadag: Børn med særlige behov - aktiviteter i uderummet

Vi hentede inspiration i den smukke film 'Rivers and tides' om landart-kunstneren Andy Goldsworthy. Og gik kursisterne udfoldede sig ...

Kursisterne arbejder med landart på Åbæk Strand ved Aabenra Ud i det grå...

Fjorden er en stille og letdiset - det væltede træ for foden af skrænten danner en smuk ramme for arbejdet med de placerede sten - spejlingerne i det blanke vand er meget effektfulde.

Hent inspiration og se postkort, projektbeskrivelse mv. i projektet 'Børn fortæller lokalhistorie' - hvor børn i alderen 9 - 11 år har arbejdet med sansekasser og sanseinstallationer under temaet ' Kunst, natur og sansernes fulde brug'.

Se også land-art.dk

11.1.08

Vinterfugle

Det er en kold tid......

Velkommen til min naturfagsblog - her kan du se finde links til naturfagsbloggene fra studerende i 2007 og 2006 - samt ideer på til aktiviteter i dit eget lokale naturområde (= din biotop). Hvis du allerede nu har lyst til at være natur-aktiv, kan du deltage i den store vinterfugletælling på obsnatur . På siden finder du også materiale, der kan hjælpe dig med at bestemme vinterfuglene. Du kan jo starte med min lille kolde fyr på billedet ovenfor....

Du kan også finde spor fra fugle om vinteren - se her på min blog


God fornøjelse!
Ida

7.5.07

Plantebestemmelse

Vorterod
Det er det enkleste at bestemme planterne på din biotop efterhånden som de kommer op – især når blomsterne springer ud. En del florabøger er nemlig inddelt efter blomsterfarve og måske antallet af kronblade ( de er ofte farvede – her er de gule).


Navn: Vorterod
Familie: Ranunkelfamilien
Findested: Skovbrynet mod syd
Finde dato: 29. marts 2005

Blomsten: 5 gule kron blomster (5 bægerblade)
Bladet: Nyreformet

Særlige kendetegn:Vorter på rødderne samt yngleknopper
(vorter) i blad skederne

Jeg har undtagelsesvis gravet en plante op med rødder, for at kunne vise de specielle ’vorter’ på rødderne.
Pluk ALDRIG fredede planter – tag i stedet et foto af planten på biotopen. Du kan se en liste over fredede dyr og planter på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside

Hvis du ønsker at gemme dine planter er en enkel måde – i stedet for som tidligere at presse dem og klistre dem op i et herbarium – er her en god ide:
Lav en master i word, som indeholder de oplysninger om din plante, du ønsker at huske.
Læg planten og masteren i din scanner …. Og du har nu et herbarium, hvor planterne aldrig drysser!


Hvis du har en flora der anvender blomsterfarve til bestemmelse af planten, er du afhængig af at vente til blomsten springer ud. Læg mærke til familien, når du har bestemt planten – efter hånden vil du lære kendetegnene for de større familier at kende.

Bestemmelse af planter

29. Marts 2005: Årets første hvide anemone

Når du skal bestemme planten skal du lægge mærke til:
Farven på kronbladene (her er de hvide) og antallet.
Bladenes form og antal ( her er der 3 håndfligede blade)
Stænglens farve og om den har små fine hår
Evt. røddernes udseende ( anemonen har en jordstængel med fine rodhår)
Voksested og -tid (her april / maj i skov og krat)
Plantefamilien for at øge dit plantekendskab ( her ranunkelfamilien, som er en stor familie)
Har du et match på alle ovenstående, når du kigger i din flora, har du sikkert bestemt din plante rigtigt!
Du kan hente inspiration i Charlottes arbejde med sit plantefund: Et fund - undersøgelse / ny viden - fordybelse og reflektion - nye aktiviteter i professions.... - nye undersøgelser

Edderkoppeterrarie




Vi er på edderkoppejagt i børnehaven
- mon den forsigtigt kravler op ad pinden?










Her er hvad man kan se i luppen.... omsat til en tegning af en fireårig!

Vi bygger et terrarie til en af de store hjulspindere - et edderkoppebo af en skotøjsæske:


Vinduet er lavet af et stykke kraftigt plast (eks. en transparent) - hullet med korkproppen er til at fodre igennem. Læg nogle grene i kassen og en græstørv i bunden ( brug en plastbakke fra kødfars til urtepotte - mangler på mit foto) og hold tørven fugtig. Det er mest spændende, hvis det er en edderkop der laver spind – f.eks. en hjulspinder.

Hvad mon edderkoppen spiser? Måske skal vi også lave en fluefælde... hvad mon fluer spiser?


En dag med morgendug skal vi ud og lede efter spind - og høre den gamle græske historie om Arachne


Læs også bøger om kryb og kravl samt børnebogen Rejsen til Krible-krable land; Charlotte Blay og Lilian Brøgger; Gyldendal 2001:


"Kalle se en lodden fyr,
et loddenbenet monsterdyr,
en edderkop af de rigtig slemme,
den brøler med en tordenstemme:
- Lad vær' med at sparke i mit spind
din usle lille drillepind
...."



2.5.07

Ildslagning & tøndersvamp

Lige siden stenalderen har man brugt tøndersvamp / fyrsvamp til fængmateriale, når der skulle tændes bål. For at opnå de bedste fæng-egenskaber skæres eller saves svampen i tynde skiver. Brug den brune, fløjlsbløde del af svampen. Stykkerne skal være på størrelse med en femmer. Herefter lægges svampestykker i blød i askelud ( en blanding af ½ aske - ½ vand som er meget basisk) i et døgn - eller koges i luden i to timer.


Du kan slå ild med et ildstål - vikingetidsudgaven (som ovenfor) kan købes i Lejre forsøgscenter . Tag en tur langs stranden og find nogle stykker flint med skarpe kanter.



Placer fyrsvampen ovenpå flintestenen (flos kanten på svampen så overfladen bliver større). Hold ildstålet i ventre hånd og slå på flinten med stålet med løst håndled ( som hvis du strøg med en violinbue). Det kræver meget stor tålmodighed at få ild i fyrsvampen - men de fleste kan lære at slå gnister på flinten. Lykkes det at en glød rammer fyrsvampen pustes meget forsigtigt - og svampes placeres ved noget der fænger let f.eks. tynde strimler birkebark.
Andre ideer til historie aktiviteter med naturmaterialer (bl.a. mere primitive ildtændings metoder) kan findes i: En stenalderboplads. Idder til historiske værkstedsaktiviteter og tværfagligt arbejde i skolen og friluftslivet; Bay, Jørgen og Staal, Benny; Skoletjenesten Lejreforsøgscenter 2003.

God fornøjelse!

18.4.07

Paddejagt

Måske har du frøer på din biotop - med lidt mere gang i end denne her som jeg har fundet på en skovsti godt indtørret...men let at kigge nærmere på!

Frem til 1. juni er det muligt at være med til at kortlægge padder på obsnatur . Her finder du også nogle gode vejledninger til bestemmelse af dine padder, samt brugbare råd til pasning af haletudser

Husk at alle padder er fredede. Se flere haletudse tips på min blog!

26.3.07

Dyrespor - uglegylp

Hvis du er så heldig at finde uglegylp, prøv forsigtigt at pille det fra hinanden - og du kan være heldig at finde kranier, kogler, tænder og en masse pels. Du kan se slørugle gylp på Maibritts blog - og se her hvad der var i gylpen...

Her er nogle knoglefund fra uglegylp sat op på karton:



Du kan finde flere ideer til arbejde med kranier på min blog og på skolen i skoven

Dyrespor - gipsaftryk

En god måde at samle på dyrespor (her klov aftryk af rådyr), er at lave en gipsafstøbning. Find et tydeligt spor - vær opmærksom på, om jorden er meget fugtig - da synker dyret mere i og sporet bliver større ( og dermed ikke et realistiskt aftryk). Hvis der er faldet småsten eller kviste i sporet, rens det inden du går i gang, så får du et flottere aftryk. Du skal bruge: Karton, en clips, bærger + ske, gips samt vand - evt. en graveske til at løfte sporet op. Se Mai-Britts rådyrespor her.

Jeg har gode erfaringer med at bruge reparationsgips, der tørrer hurtigt. Lav en form af karton, hvis du vil have en ensartet kant på aftrykket - og fyld gipsen i.

Her løftes sporet op....

Det færdige spor - kan børstes rent med en tør børste. Lav en samling - eller brug afstøbningen til at sætte nye spor...måske i sandkassen?

22.2.07

Lys og mørke



Det er spændende at zoome ind på forskellige ting i naturen - her i vintermånederne ses barkens strukturer og træernes silhuetter anderleders tydeligt end om et par månederne, hvor alt forvinder bag et tæppe af grønt.....
Kig forbi stemningsbillederne af træ-shilhuetter på Helles biotop .... og her i måneskin!

Her et par fugtige bøgestammer med spændende sprækker og bevoksninger af forskelligt-farvet lav og mos.

Bor der nogen i sprækken... måske er der en spændende historie gemt? Hvad ligner barkmønstrene - øjne, forskellige dyr eller måske trolde-fodspor?


De fleste kender legen med at føle på træerne med bind for øjnene - for derefter at forsøge at finde dem igen vha. synet - genfinde en bestemt buet gren eller tot mos.... Se også skole-i-skoven


Læs om birketræer og heksekoste på Lones blog

De første blade spirer frem... se også her




Prøve at følge knopperne på Hannegudds æbletræ eller Ibs hasselgrene!!
Hvis du vil have hjælp til bestemmelse af knopperne på vintertræerne - benyt linket...