Plantebestemmelse

Vorterod
Det er det enkleste at bestemme planterne på din biotop efterhånden som de kommer op – især når blomsterne springer ud. En del florabøger er nemlig inddelt efter blomsterfarve og måske antallet af kronblade ( de er ofte farvede – her er de gule).


Navn: Vorterod
Familie: Ranunkelfamilien
Findested: Skovbrynet mod syd
Finde dato: 29. marts 2005

Blomsten: 5 gule kron blomster (5 bægerblade)
Bladet: Nyreformet

Særlige kendetegn:Vorter på rødderne samt yngleknopper
(vorter) i blad skederne

Jeg har undtagelsesvis gravet en plante op med rødder, for at kunne vise de specielle ’vorter’ på rødderne.
Pluk ALDRIG fredede planter – tag i stedet et foto af planten på biotopen. Du kan se en liste over fredede dyr og planter på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside

Hvis du ønsker at gemme dine planter er en enkel måde – i stedet for som tidligere at presse dem og klistre dem op i et herbarium – er her en god ide:
Lav en master i word, som indeholder de oplysninger om din plante, du ønsker at huske.
Læg planten og masteren i din scanner …. Og du har nu et herbarium, hvor planterne aldrig drysser!

Hvis du har en flora der anvender blomsterfarve til bestemmelse af planten, er du afhængig af at vente til blomsten springer ud. Læg mærke til familien, når du har bestemt planten – efter hånden vil du lære kendetegnene for de større familier at kende.

Bestemmelse af planter

29. Marts 2005: Årets første hvide anemone

Når du skal bestemme planten skal du lægge mærke til:
Farven på kronbladene (her er de hvide) og antallet.
Bladenes form og antal ( her er der 3 håndfligede blade)
Stænglens farve og om den har små fine hår
Evt. røddernes udseende ( anemonen har en jordstængel med fine rodhår)
Voksested og -tid (her april / maj i skov og krat)
Plantefamilien for at øge dit plantekendskab ( her ranunkelfamilien, som er en stor familie)
Har du et match på alle ovenstående, når du kigger i din flora, har du sikkert bestemt din plante rigtigt!

Du kan hente inspiration i Charlottes arbejde med sit plantefund: Et fund - undersøgelse / ny viden - fordybelse og reflektion - nye aktiviteter i professions.... - nye undersøgelser

Edderkoppeterrarie

Vi er på edderkoppejagt i børnehaven

- mon den forsigtigt kravler op ad pinden?

Her er hvad man kan se i luppen.... omsat til en tegning af en fireårig!

Vi bygger et terrarie til en af de store hjulspindere - et edderkoppebo af en skotøjsæske:


Vinduet er lavet af et stykke kraftigt plast (eks. en transparent) - hullet med korkproppen er til at fodre igennem. Læg nogle grene i kassen og en græstørv i bunden ( brug en plastbakke fra kødfars til urtepotte - mangler på mit foto) og hold tørven fugtig. Det er mest spændende, hvis det er en edderkop der laver spind – f.eks. en hjulspinder.

Hvad mon edderkoppen spiser? Måske skal vi også lave en fluefælde... hvad mon fluer spiser?

En dag med morgendug skal vi ud og lede efter spind - og høre den gamle græske historie om Arachne

Læs også bøger om kryb og kravl samt børnebogen Rejsen til Krible-krable land; Charlotte Blay og Lilian Brøgger; Gyldendal 2001:

"Kalle se en lodden fyr,
et loddenbenet monsterdyr,
en edderkop af de rigtig slemme,
den brøler med en tordenstemme:
- Lad vær' med at sparke i mit spind
din usle lille drillepind
...."

Ildslagning & tøndersvamp

Lige siden stenalderen har man brugt tøndersvamp / fyrsvamp til fængmateriale, når der skulle tændes bål. For at opnå de bedste fæng-egenskaber skæres eller saves svampen i tynde skiver. Brug den brune, fløjlsbløde del af svampen. Stykkerne skal være på størrelse med en femmer. Herefter lægges svampestykker i blød i askelud ( en blanding af ½ aske - ½ vand som er meget basisk) i et døgn - eller koges i luden i to timer.

Du kan slå ild med et ildstål - vikingetidsudgaven (som ovenfor) kan købes i Lejre forsøgscenter . Tag en tur langs stranden og find nogle stykker flint med skarpe kanter.

Placer fyrsvampen ovenpå flintestenen (flos kanten på svampen så overfladen bliver større). Hold ildstålet i ventre hånd og slå på flinten med stålet med løst håndled ( som hvis du strøg med en violinbue). Det kræver meget stor tålmodighed at få ild i fyrsvampen - men de fleste kan lære at slå gnister på flinten. Lykkes det at en glød rammer fyrsvampen pustes meget forsigtigt - og svampes placeres ved noget der fænger let f.eks. tynde strimler birkebark.
Andre ideer til historie aktiviteter med naturmaterialer (bl.a. mere primitive ildtændings metoder) kan findes i: En stenalderboplads. Idder til historiske værkstedsaktiviteter og tværfagligt arbejde i skolen og friluftslivet; Bay, Jørgen og Staal, Benny; Skoletjenesten Lejreforsøgscenter 2003.

God fornøjelse!